Ryttere spændte på Vesterhavsvind

Sprinterne håber på en vindstille dag, mens udbryderne gør det modsatte. Giro.tv2.dk har samlet en række rytteres tweets fra søndag morgen og formiddag.

Embed

  1. Godt 60 kilometer af Giro d'Italias 2. etape køres langs den jyske vestkyst.

    Derfor forbereder rytterne sig på, at både vind og vejr kan få indflydelse på dagens løb. Det viser deres tweets fra i morges og her til formiddag.

    Især sprinterne har en fordel i, at vinden forholder sig i ro, så de kan holde styr på feltet. Det italienske sprintertalent Andreas Guardini fra Team Farnese Vini skriver:

    "Og nu... Anden etape med masser af muligheder! Risiko for pludselige vindstød sender koncentrationen og motivationen helt i top!!!"
  2. En favorit i en eventuel massespurt må være verdensmesteren Mark Cavendish.


    "Er ankommet til starten af anden etape i Herning. Der er ikke meget vind, men grå skyer og få regndråber. Og forhåbentlig en sprint!", skriver han.

  3. Italienske Enrico Gasparotto fra Astana skriver:  "Min giro her til morgen går ud på at have fuld koncentration på dagens 200 km virkelige kamp.. Mindre vind end i går, men dagens rute går langs Vesterhavet!"
  4. Victor Cabedo fra Euskatel-holdet skriver på spansk:  "En dag med sol, skyer og i øjeblikket ikke meget vind, men ved kysten kan det hele være fuldstændig anderledes. Kl 14.20 starter anden etapa, 206 km."
  5. Du kan følge, hvordan feltet reagerer på vejrforholdene i 'Bag om Giro'en' på TV 2's Facebookside fra klokken 13.55 eller på TV 2 fra klokken 14.
Like
Share

Share

Facebook
Google+