Er »nytårsfortsæt« et velformet, dansk ord? Må vi være fri

På Berlingske synes vi ikke, at det er rigtigt nytår uden en gang mavesur grammatikdebat.

3,782 total views
As seen on
b.dk
3,184 views
  1. Det er så sikkert som »Gud bevare Danmark« i Dronningens nytårstale.

    Ved hvert nyt års begyndelse skal store og små sprognørder plukke de lavthængende frugter og harcelere mod dem, der endnu ikke har lært, at et nytårsforsæt hedder som det gør, fordi man »sætter sig noget for« - og altså ikke et nytårsfortsæt, fordi man fortsætter noget.


    Således på Twitter ...
  2. ... og flere steder på Facebook. Ja, selv holdt vi os på Berlingske heller ikke for gode til på vor Facebookside at servere et link om nytårsforsætter med en yderst mavesur følgetekst, da vi stadig troede, at debatten var ung. »F-o-r-s-æ-t. Det er noget, man sætter sig for og har intet at gøre med at fortsætte noget«.
  3. Vi havde nok lige været en tur i blogsfæren og må have følt trang til at pippe med på fx dette:
  4. Senere lærte vi, at det er en ret gammel debat. Her er vi i 1992:
  5. Det ikke så unge emne fik nu alligevel et lille liv her på Berlingskes egen redaktion, hvor tv-redaktør Kristian Skov noget brødebetynget måtte sande, at han vist var kommet til at publicere et indslag på B.dk med titlen »Nytårsfortsæt: Sådan kommer du hurtigt i form«. Og tilføjede, at han hellere »måtte skynde sig ovenpå og få det rettet«. Og at det ikke ville ske igen.

    På netredaktionen fandt vi faktisk den indfundne flovhed hos Skov passende. Vi er jo ikke Tante Berlingske for ingenting. Her taler vi, ingen snakker, dét overlader vi til papegøjerne. Her himler vi stadig over, at man selv må vælge betydningen af bjørnetjeneste og at ressource kan staves resurse, og her prøver vi i spalterne at holde fast i betegnelsen »tavlecomputer«, for »en tablet er noget, man køber på apoteket«.

    Så den årligt tilbagevendende opdragelse af de rebeller, der er ligeglade med sproghygiejne og korrekt dansk, den hilser vi velkommen. Det kaldes tradition.
  6. Men så. En håndsrækning til fortalerne for »nytårsfortsæt«
  7. Blogindlægget ovenfor er et år gammelt og kommer fra en cand.mag i lingvistik og kunne i år gå sin sejrsgang gennem retweets og shares og likes og nå ud til tusinder:
  8. »En karakteristisk ting ved denne type sprogrøgtere er at uanset hvor udbredt en sproglig finurlighed, der i sprogrøgterens optik er en fejl, er, så fastholder sprogrøgteren sit standpunkt om at det er en fejl, uden at overveje baggrunden for nydannelsen. Reelt er det dog ofte en drift mod logik og regelmæssighed der fører til nydannelser; en drift som i alle andre end sproglige sammenhænge værdsættes,« skriver Ruben Schachtenhaufen på bloggen.

    »For børn er det oplagt at parre [fɒːsɛd] med betydningen fortsæt, som er et velkendt, almindeligt ord. (...) Ordet giver endda god mening, for der er jo tale om den måde man har tænkt sig at fortsætte på efter nytår. Derimod er der intet barn der kender ordet forsæt – og sikkert heller ikke særlig mange voksne. Det er ikke et ord der bruges i sproget.

    »Konklusionen er at nytårsfortsæt er et velformet dansk ord der giver god mening. Det er et ord der findes, og er ganske udbredt i sproget. Ordet er logisk og bygger på genkendelige elementer. Nytårsforsæt er til gengæld en mystisk, uigennemskuelig konstruktion som folk primært bruger af frygt for at blive mobbet af en sprogrøgter.«

    Kort sagt mener han, at sprogrøgterne skal stikke piben ind. Og det kommer altså fra én, som kan skelne ret fra vrang i forsæt/fortsæt-debatten, men som forsvarer det forkerte! Uhørt. Endda når der krydres med noget, der selv for os lyder som let logisk:

    »Det virker absurd at have et ord i sproget som eksplicit skal rettes for hvert enkelt individ, især når rettelsen kan ses som ganske unødvendig.«

    Uhørt blev det heldigvis også opfattet som på Twitter:
  9. Pyha.

    Men noget, som vi ikke tidligere have hæftet os ved, havde sneget sig ind i debatten. Et metaplan. En debat om debatten. Nogen, der lod til at røgte sprogrøgterne:
  10. Ak ja. Vi glæder os allerede til næste års ventede debat med helt samme snak. Vi glæder os på samme måde, som vi hvert år i slut-september næsten ikke kan vente med at komme til at gjalde »Kan vi dog ikke blive fri for julepynt i oktober!?«

    Fingrene er blot krydsede for, at vi, når 2013 bliver til 2014, kan vende tilbage til det, debatten egentlig burde handle om: Hvordan vi bedst kan få sprogrebellerne ind på retskrivningens smalle sti.

    Og kan vi så blive fri for flere morsomheder på sprogets bekostning, tak. Så vil vi imens velkomme sproglig leg som i et kommentarfelt på Sprogmuseet.dk - »Skulle man forestille sig en mere passende nydannelse, kunne man vel foreslå “nytårsløfte” (jatak!) - og fra Christiansborg:
Like
Share

Share

Facebook
Google+